Marie Louise Cornelius
  • Portfolio
  • Om mig
  • Kontakt
  • Kalender

Teater Sammensurium

- er et ambitiøst turnéteater. Vi tænker stort og skaber medrivende børneteater. Med et stort ensemble på 5 personer, laver vi moderne fortolkninger af klassikere og skaber interagerende forestillinger med fokus på publikumsinvolvering. Vi brænder for den musikdramatiske genre. Den er en fantastisk grobund for, at interagere med publikum og til at skabe følelser.
​
​
​

Tidligere forestillinger

I Dine Drømme  Musikteaterforestilling for børn i alderen 3-10 år, hvor handlingen var baseret på sange fra sangbogen ”De Små Synger”. Formålet med forestillingen var at sætte fokus på de gamle danske børnesange i en ny og moderne opsætning - men stadig med respekt for det oprindelige materiale. ​

Forestillingen henvendte sig dermed både til børn i dag og til deres forældre og bedsteforældre, som er vokset op med ”De små synger”. Stykkets handling var baseret på sangenes karakterer og belyste vigtigheden af, at børn får lov at bruge deres fantasi gennem musik og leg. Musikken til stykket er komponeret af musiker Lars Rahbek Andresen.
​Tegninger til både plakater og pixibog er tegnet af Stine Birger. 
​
Billede

​Handling  Ea bor i en verden, hvor alle har meget travlt, især hendes mor, og hvor sang og leg er tidsspilde. En dag i skolen får de pludselig til lektie at skrive en sang men Ea kender ingen sange. Om natten kommer Ole Lukøje og tager Ea med til Drømmeland for, at hun kan finde sin egen indre sang. I Drømmeland møder hun bl.a. Pirette og Pjerrot, Den travle nisse og Sømand Snorre. Ea skal redde dem fra at blive puttet i den sorte gryde af Kejseren, som har beordret, at ingen nye sange må laves, så længe Tornerose sover. Så alt er galt i Drømmeland, for når der ikke laves nye sange skal de gøre, som deres sang siger - jægeren skyder dyrene, og kejseren putter sine undersåtter i den sorte gryde!

I Dine Juledrømme Musikteaterforestilling for børn i alderen 3-10 år, der kan få alle i julehumør - både børn og barnlige sjæle. Handlingen og dens karakterer var baseret på de klassiske julesange som f.eks. Santa Lucia, En rose så jeg skyde, Højt fra træets grønne top, Rudolf, På loftet sidder nissen og m.fl. 

I dine Juledrømme havde til formål at sætte fokus på de gamle julesange i en ny og moderne opsætning, men med respekt for det oprindelige materiale. Forestillingens handling var baseret på sangenes karakterer og belyser hvad julen egentlig handler om, nemlig at være sammen med dem, man holder af.
​


​Handling
Eas mor er endelig blevet bedre til at synge med sin datter og se hende. Nu vil hun gøre det så godt, så godt og holde den helt perfekte jul. Men travlheden og julens komme har overrasket hende, så der er ikke flere juletræer, og al julepynten er ødelagt efter en vandskade. Det er aftenen før juleaften, og al er helt til rotterne. Ea tænker på sin ven Postnissen Pakke, og da hun falder i søvn, kommer Pakke for at hjælpe. De tager afsted til Nisseland, hvor tingene heller ikke kører helt som de skal. Rotterne strejker og vil ikke bringe pakker ud, fordi julenissen er sur og tvær, og ikke vil dele sin risengrød med dem. Samtidig kan englen ikke finde sin invitation til Jesus' fødselsdag og Rudolf bliver drillet af de andre rensdyr på grund af hans røde næse. Så der er nok for Ea at tage fat på.
Billede

Billede
Kommende forestilling:  
​
Lyseslukkeren 
Interaktiv teaterforestilling for børn mellem 4-12 år. Børnene bliver en aktiv del af handlingen. De bestemte både hvilken handlingstråd der skulle spilles og påvirkede forestillingen ved at gætte gåder, synge, rime og meget andet.
​


​Handling Lyseslukkeren handler om Alma, en pige, der er vant til at få sin vilje. Hun vil være Tornerose i skolens forestilling, men da det bliver hendes bedste veninde Rosa, der får rollen, bliver hun så edderspændt rasende, at hun ville ønske, at Rosa faldt død om. Det siger hun højt tre gange, hvilket hidkalder Lyseslukkeren. Han fortæller hende, at hvis hun puster Rosas livslys ud, vil hun få sit ønske opfyldt. Alle mennesker har nemlig et livslys, og det er Lyseslukkeren, der har magten over liv og død. Alma ender med at gøre det - hun puster Rosas lys ud. Men fortryder og må redde Rosa i verden under verden. 

Ensemble

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
​Peter Vinding
Uddannet skuespiller i USA og har spillet med i "Hamlet Unplugged" på Kronborg. Peter lægger stemme til tegnefilm, herunder bl.a. Disneyfilmen “Zootropolis”. 

 

Miriam Yeager
Uddannet skuespiller fra East 15 Acting School i England med speciale i ‘stage fight’. Miriam har koreograferet ridderturneringer på Tøjhusmuseet og medvirket i den Pulitzer-vindende forestilling "WIT" på Bådteatret. 
​

 

Thea Boel Gjerum
Uddannet fra Performing Arts School i Göteborg i 2015. Thea har været koreograf på Nordfyns Friluftsspils opsætning af “Starlight Express” og debuterede som danser i rockshowet “Rock the Night” i Hässleholm.



Thea Kastberg
Uddannet fra Ophelia i 2015. Debuterede i "Samtale før Døden”, ved instr. Peter Langdal, på Edison Teater. Thea arbejder som børneshowsperformer og har skrevet og spillet "Som at se på Solen", ved instr. Pia Rosenbaum, på Bådteatret.



Julie Arlyk
Uddannet fra Ophelia i 2009. Julie underviser børn i drama, har spillet med i div. forestillinger og kortfilm. 


​
Marie Louise Cornelius
Instruktør og manuskriptforfatter. Læs mere her 

Proudly powered by Weebly
  • Portfolio
  • Om mig
  • Kontakt
  • Kalender